Ifølge den kinesiske lægevidenskab når yang-energien sit højeste niveau for hele året i perioden fra Skt. Hans til efterårets start.
I den periode gælder det om at pleje sin yangenergi godt.

Hvordan plejer man sit helbred i sommerperioden?

Følg naturens døgnrytme ved at stå tidligt op og gå sent i seng. Kroppens yang-energi kan sammenlignes med energien i et træ eller en plante. Træer og planter skal bruge deres energi til at sætte og udvikle kraftige grønne blade og blomster. Det sker ved, at energien strømmer ud til spidserne af træet/planten.
På samme måde virker yangenergien i menneskets krop: Når det er varmt og man ved øget fysisk aktivitet bruger musklerne mere, sveder man mere. Der strømmer energi ud af kroppen. På grund af dette forhold er organenergien på et lavere niveau. Derfor er det skadeligt at foretage en brat afkøling af kroppen, når man sveder, ved fx at drikke store mængder koldt vand eller tage et koldt bad. Man bør heller ikke udsætte sig for kraftig blæst.

Sommeren er et optimalt tidspunkt for udrensning af kroppen.
Sved er medvirkende til at udrense kroppen for affaldsstoffer. Solens varme får os til at svede og igangsætter derved udrensningsprocessen.
Det er også gavnligt at komme til at svede ved at bevæge sig.
Ved at følge naturens rytme og få udrenset kroppen kan man selv gøre en indsats for at forebygge sygdomme som fx forkølelse, gigt-, muskel- og ledsmerter.

 

Hvad er godt at spise?

Om sommeren føler nogle sig trætte, er irritable eller sveder unormalt meget.
Dette kan hænge sammen med fordøjelsen, idet fordøjelsen om sommeren ikke er så stærk som på de andre årstider. Derfor skal man skåne fordøjelsen ved ikke at indtage for mange krydderier. Dvs. man skal undgå at spise mad med for kraftig smag.
Det er også vigtigt ikke at spise for meget fedt.
Anbefalelsesværdige sommerretter er forskellige slags grød såsom havregrød, ris(en)grød eller majsgrød, som alle plejer fordøjelses-yang-energien.

Proteinrige fødevarer kan også anbefales, fx fisk, magert kød, æg og bønner samt mælkeprodukter.
Ved høje temperaturer har kroppen brug for 10 – 15 % mere protein dagligt.

Om sommeren har kroppen på grund af svedeprocessen brug for dobbelt så mange vandopløselige vitaminer, især C-vitamin.
Derfor anbefales det at spise masser af årstidens friske frugter og grønsager: Agurk, tomater, aubergine, bønner, vandmelon, jordbær, kirsebær, blommer.

 

 

 

Vær også opmærksom på at få bitter, sur og salt smag.
Bitter smag gør kroppen kold og forebygger skader som følge af for meget varme. Bitter smag stimulerer spyt- og mavesyreproduktionen og fremmer fordøjelsen. Bitter smag er godt for leverenergien og forebygger øjenbetændelse, tørre slimhinder og omgangssyge. Sur smag hjælper fordøjelsen.
Brug blot nogle få dråber eddike i madlavningen for at opnå en gavnlig virkning på spyt- og mavesyreproduktion samt fordøjelsen. Nogle få dråber eddike i madlavningen reducerer desuden tabet af C-vitamin og fremmer optagelsen af mineraler, især jern.

Salt smag hjælper på balance og cirkulation.
Drik lidt saltvand – 5%, ca. et par glas om dagen, afhængig af, hvor meget man sveder. Derved undgår man saltmangel, som let kan opstå, når man sveder.
Salt er vigtigt for blodcirkulationen, fordi det holder blodkarrenes tryk i balance.

Drik honning te med ingefær om formiddagen.

Hvad er godt at drikke?

Drik grøn te. Grøn te er mineralholdig. Ved at drikke grøn te køler man kroppen og tilfører den de mineraler, som den udskiller, når man sveder.
Det drejer sig bl.a. om mineralet kalium, som har betydning for muskler og nervers normale funktion, især hjertemusklens funktion.
Ved kaliummangel føler man sig træt og kan ikke tåle varmen og kan desuden få uregelmæssig hjerterytme. Dette er vigtigt at være opmærksom på ved voldsom fysisk udfoldelse, hvor man sveder meget.
Drik ikke grøn te på tom mave – det er skadeligt for maven.

Kamillete, kaprifolie te og mungbønne suppe kan også anbefales.
Disse afkøler og udrenser. Mungbønne suppe er god mod omgangssyge og som medicin i tilfælde af madforgiftning.

 

Hudpleje

Husk at bruge fugtighedscreme og solcreme.

Ved at spise rigtigt forebygger man og reducerer leverpletter, som solen kan fremkalde.

Sørg for at få tilstrækkeligt med kalk og mineraler fra fødevarer – ikke fra piller.

Spis ofte grøntsager, frugt og fisk samt tang.
Drik mælk – og vand.