Samtale og diagnose
Et behandlingsforløb hos os indledes med en samtale for at lære dig at kende og forstå din sygdomshistorie. Det er blandt andet vigtigt at vide, hvordan sygdommen er opstået? Hvor længe det har varet? Hvilke symptomer oplever du? Hvad kan evt. forværrer og/eller bedre din tilstand.
Puls- og tungediagnose
Herefter vil der, efter traditionel metode, blive stillet en puls- og tungediagnose. Begge er meget præcise metoder til at fastslå den dybere årsag til problemerne.
I samarbejde med vores øvrige specialister, får vi stillet en diagnose. Den vil blive gennemgået grundigt, og sammenholdt med dine/jeres ønsker og behov, og vi drøfter hvilke behandlingsformer der kan/bør anvendes.
Det er vigtigt at understrege, at vi ikke iværksætter en behandling, hvis ikke vi mener at den vil fremkalde en positiv effekt. Derfor er det vigtigt at afse god tid til den første konsultation.
Bliver vi enige om, at en behandling skal påbegyndes, bør man afsætte min. 1 – 1 ½ time.
Det anbefales, at man også afsætter tid til at få hvilet ud efter behandlingen. Dette medvirker til at forstærke virkningen af behandlingen.
Tag gerne en lille pause i vores reception, og drik et glas tempereret vand.
.
Efterfølgende behandlinger
De efterfølgende behandlinger indledes med en kort samtale om, hvordan det er gået siden sidst og undersøgelse af tunge og puls. Behandlingen varer typisk en times tid.
Der kan forekomme lidt ventetid, og man bør også afse tid til af- og påklædning.
Antal behandlinger
Antallet af behandlinger varierer alt efter karakteren af problemet. Der skal imidlertid være en ændring i de fleste symptombilleder efter 3 -5 behandlinger. Men har man lidt af nogle symptomer i flere år, tager det oftest også flere behandlinger at få tilstanden bedret.
Vi anbefaler, at mennesker med kroniske smertetilstande, kroniske organsygdomme, eller med mangeårige symptombilleder fortsætter med lindrende eller forebyggende akupunkturbehandlinger.
På den måde opretholdes balancen i kroppen – det kan sammenlignes med træning i et motionscenter. Ved bedring kan der godt tages en længere pause imellem behandlingerne på klinikken, men behandling og/eller selv-behandling kan afkorte et forløb og forebygge tilbagefald betydeligt.
Hør om selv-behandling ved din konsultation med Hong.
Se også nogle af de redskaber, som ofte anbefales til selv-behandling under Helsebutikken
Husk dine spørgsmål og bemærkninger.
Det er en god idé, at man hjemmefra har noteret de spørgsmål og bemærkninger, som du/I mener kan have betydning for behandlingen.
Man kan ofte komme i tanke om vigtige ting efter behandlingen og desværre ofte først, når man er nået hjem igen. Så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os – men det bedste resultat opnås, hvis man på forhånd noterer sig så meget historik/information som muligt.u