Akupunktur-behandling

Akupunktur er en traditionel, kinesisk behandlingsform, som har været brugt i mere end 5000 år.

Akupunktur bygger på en holistisk menneskeopfattelse, hvilket vil sige, at mennesket er et helt individ. Derfor er det vigtigt for os at få så meget information om patienten som muligt for at stille den mest optimale diagnose. 

Patienten vil derfor få stillet en lang række spørgsmål vedrørende sin helbredsmæssige tilstand, inden vi udfører behandling med akupunktur på vores klinik i Odense på Fyn.

Behandlingen med akupunktur foregår ved, at der stikkes meget tynde, sterile engangsnåle i bestemte akupunkturpunkter. 

Punkterne er via meridianbanerne forbundet med organerne. Ved påvirkning af et akupunkturpunkt påvirkes livsenergien for på den måde at genoprette ubalancer i meridianernes energiforløb.

REAKTIONER VED AKUPUNKTUR

Akupunktur er uden bivirkninger, men der kan forekomme reaktioner i kroppen, mens nålene sidder i – f.eks. ømhed, prikken, snurren, kulde eller varme. Efterfølgende kan evt. opleves en behagelig træthed/afslappethed eller måske fornyet energi.

Efter endt behandling kan reaktionerne være forskellige. Indre ro, velvære og overskud, døsighed eller træthed, smertereduktion, bedring af symptomer.

Blå mærker kan opstå efter akupunktur, hvis små ikke synlige hudvener gennemstikkes. Mærkerne forsvinder hurtigt igen og har udover kosmetisk irritation og let ømhed ingen betydning.

EFTER EN BEHANDLING BØR MAN:

  • Drikke rigeligt med vand (så kroppen kan udskille affaldsstofferne)
  • Undgå bade / svømning i koldt vand
  • Undgå kuldepåvirkninger
  • Følge kostråd og øvrige vejledninger der er anvist.

NÅLESYGE

Ca. 1 % af akupunkturbehandlede personer har under behandlingen følt sig utilpasse. Kinesiske læger kalder det ”nålesyge”, og det kan sammenlignes med køre- og søsyge.


En anden form for ”nålesyge” kan opleves, hvis patienten ved første behandling hos akupunktør er meget nervøs, eller kroppen generelt er meget svækket.

Er man ved behandlingens start meget sulten, stresset eller træt, kan det ligeledes medføre kvalme, hjertebanken, svimmelhed, ”klamme hænder” og svedeture.

Får en patient ”nålesyge” i forbindelse med akupunktur, fjernes nålene med det samme, og man anbringes med hovedet nedad. Er ”nålesygen” mild, vil utilpasheden da forsvinde med det samme. Er det en kraftig ”nålesyge”, vil lægen også trykke nogle bestemt punkter på kroppen, og efter 5-10 minutter bør reaktionen være ovre.


SITUATIONER HVOR AKUPUNKTUR IKKE BØR ANVENDES:

  • Når man er sulten, træt eller meget anspændt, eller hvis kroppen generelt er meget svækket, bør man ikke modtage akupunktur
  • De første 3 mdr. i en graviditet bør man ikke modtage akupunktur i underlivet. Efter 3. måned: Ingen akupunktur i mellemgulvet, maven eller over lænden. Desuden undgås øvrige punkter på kroppen, der kan give sammentrækninger af livmoderen
  • Mennesker med blødersygdom eller betændt hud
  • Spædbørn og psykisk syge, der har svært ved at samarbejde med lægen


Kontakt os og bestil en tid til en behandling

Du er meget velkommen til at kontakte os på telefon 66 19 27 08 for at høre mere eller høre om vores priser, eller for at bestille en tid.

Kontakt HONG-KLINIK

Hong-Klinik ved Hong Xiao Xie

Hunderupvej 153, 5230 Odense M

Telefon / Tidsbestilling: 66 19 27 08​

CVR: 39681404


Hong-Klinik
Hunderupvej 153
5230 Odense M
CVR: 18436183

Åbningstider

​Mandag til torsdag

​09:00 - 15:30

Fredag

Lukket